’D.A.U.D.A.’ var startskuddet for en musikalsk revolution, der ændrede dansk populærmusik – og som åbnede døren ind til dansk mainstreamkultur for en befolkningsgruppe, der før havde siddet udenfor.

JUBILÆUM. Vi er nødt til at tale om Sivas’ app. For ja, der var en app.

I 2013 var det at udvikle en app cirka lige så trendy, som NFT’er var i 2022, men det formål, Sivas’ app tjente for 10 år siden, virker helt absurd i dag.

Den skulle nemlig oversætte rapperens tekster til… ja, dansk.

Rapperens tekster var – selvfølgelig – allerede på dansk. Det var bare et dansk, mainstreamdanmark ikke talte flydende.

Dengang var rapstjerner, der så ud som Sivas, og talte, som han gjorde, nemlig så sjældne i Danmark, at flertallet bogstavelig talt ikke forstod, hvad han snakkede om.

Appen er det perfekte billede på det kultursammenstød, der opstod, da den iranskfødte rapper fra Vestegnen brød igennem glasloftet med ’D.A.U.D.A.’, kæmpehittet, der denne weekend fylder 10 år. Nummeret, der agerede Google Translate for én befolkningsgruppe til en anden.

Sivas viste en verden, der altid havde været der, men som ikke havde været synlig, og åbnede dermed dørene for generationer af rappere med minoritetsbaggrund.

Det, der fulgte, var intet mindre end en kulturel revolution: ‘D.A.U.D.A.’ blev startskuddet for en omvæltning på den danske musikscene. Nye stemmer kom til, og nye lyde tog over.

Derfor er ‘D.A.U.D.A.’ ikke kun en af de sidste 10 års bedste danske hiphopsange, den er et af de vigtigste stykker dansk musik i nyere tid.

Hvordan blev det til?

Sivas stod udenfor og kiggede ind.

I 2013 havde han rappet i mange år, og han havde blandt andet været medlem af gruppen P4L, haft en duo med rapperen Jooks og udgivet mixtapet ’Gratis reklame’ med et fantastisk remix af Rick Ross’ ’Hustlin’’, som blev et undergrundshit.

Seriøst, tag lige et par minutter ud af din dag og hør ’Hustla hele dagen’, du vil ikke fortryde det.

Sivas var et undergrundsnavn, og udsigterne til at bryde igennem var ikke gode. Der var ikke mange stjerner, der så ud som rapperen, der var flygtet fra Iran som barn, havde boet i Sandholmlejren, og som var vokset op i Brøndby Strand.

Marwan havde fået kultstatus takket være sin aarhusianske gadefortællinger, men han var en undtagelse. Mainstreamhiphop kunne ikke rumme en kunstner som Sivas.

Musikbranchen var et diskotek, og dørmanden sagde heute nicht.

Sivas var ved at give op. Men han og den faste producer Reza besluttede sig for at give den et sidste skud.

Hvordan lyder det?

Man kan høre, at ’D.A.U.D.A.’ er lavet af en mand, der ikke har noget at miste. Når der kun er et enkelt skud tilbage, kan man lige så godt gøre tingene på sin egen måde.

Som Sivas sagde i et Soundvenue-interview i 2016: »Mit største ønske er at komme ud af det bur, som vi kalder dansk rap. Det føles som et lille, firkantet bur, hvor folk siger, at du må ikke bevæge dig i den her retning«.

Det bur bliver sprængt i stykker med ’D.A.U.D.A.’. Sivas bygger sin egen verden op i stedet for at operere indenfor de eksisterende strukturer.

Der var intet, der lød som ’D.A.U.D.A.’ i 2013. Melodierne var varme og autotunede som den mdma-fascinerede amerikanske hiphop fra Atlanta. Rezas tunge, men melodiske beat lyder inspireret af Mike Will Made It, mens Sivas lyder som en dansk Future.

De lyde blev prægende på den danske musikscene: Autotune og 808-trommer var pludselig overalt. Men det, der gjorde, at lyden alligevel var unikt dansk, var måden, Sivas brugte sproget på.

Teksterne var fyldt af multikulturel slang på en måde, der er normal i dag, men som dengang var helt unik. Shufi, chopper og para var ikke hverdagsord i 2013.

Det var de for Sivas, der på ’D.A.U.D.A.’ begyndte at tale som sig selv. Med sit eget sprog. I et interview med Soundvenue i 2014 forklarede han det sådan her:

»Hvorfor skal jeg ikke bare rappe, som jeg snakker? Hvorfor skal jeg bruge et fint, dybt ord til at beskrive mine følelser?«

Men det var ikke kun, hvordan sangen lød, men også hvordan den så ud. For den Fenar Ahmad-instruerede musikvideo bød også på en introduktion til de mennesker, der ville blive det næste årtis store danske musikstjerner.

De er der allesammen: Gilli, der selv fik sit første store gennembrud her med et legendarisk gæstevers, Benny Jamz, der puster røg ud, og Noah Carter, der smiler til kameraet. Sivas var ikke kommet alene.

Hvad har det betydet?

Hvor skal man overhovedet starte?

For Sivas betød ’D.A.U.D.A.’, at den livslange drøm om at slå igennem som musiker blev til virkelighed. Sangen blev større, end nogen kunne have drømt om, og rapperen fra Brøndby Strand blev en stjerne.

For dansk hiphop betød nummeret, at en ny verdensorden var begyndt. Den nye tidsregning var allerede indvarslet med den såkaldte grime-bølge omkring Kidd, B.O.C og andre i 2011, men det var med ’D.A.U.D.A.’, at dansk hiphop for alvor blev et talerør for marginaliserede unge.

I kølvandet på Sivas’ succes dukkede der pludselig rappere op fra udsatte områder i hele Danmark. MellemFingaMuzik i Albertslund, Carmon i Nivå, Jamaika i Vejle, en hel scene i Aarhus.

I et berømt citat fra 90’erne kaldte Chuck D fra Public Enemy hiphoppen for the hood CNN, altså gadens nyhedskanal. Med Sivas’ gennembrudssingle var det, som om vi for første gang havde fået den kanal i Danmark.

For dansk musik som helhed markerede ’D.A.U.D.A.’ ankomsten af den nye popmusik. Herefter blev rappere de nye popstjerner, og mange af dem italesatte erfaringer, der var i tråd med Sivas.

De talte som ham. Med et multikulturelt sprog, der låner ord og gloser fra et væld af sprog og kulturer.

Sivas’ gennembrudshit har dermed gjort os lidt mindre fremmede for hinanden. Som rapperen selv sagde i et Euroman-interview fra 2014:

»Når vi bruger hinandens ord, viser det, at vi har accepteret hinandens kulturer og forskelle. Derfor vil jeg også gerne åbne sproget op for et dansk publikum, så alle kan forstå hinanden bedre«.

Der var slet ikke brug for en app. Det var sangen, der lærte os at forstå hinanden.