Dansk valuta-skaber har rejst en halv milliard kroner.

Det er ikke kun argentinske pesos, der langes over disken, når der handles med varer i Argentina.

Den dansk-udviklede kryptovaluta 'dai' vinder udbredelse blandt argentinere. De har taget den digitale valuta til sig, fordi de hver dag oplever, at pengene i deres lommer bliver mindre værd.

- Den argeninske valuta falder desværre med 50 til 70 procent om året. Så penge i Argentina mister konstant værdi. I den situation er folk rigtig glade for, at de kan holde en digital dollar, som de kender og stoler på, og som oven i købet er bundet op på deres telefon, siger den 29-årige iværksætter og skaberen af kryptovalutaen dai, Rune Christensen.

Stabil valuta

Rune Christensen er direktør for fintech-selskabet MakerDao, der på blot fem år har fået en kryptovaluta på benene, som til forskel fra kendte kryptovalutaer som bitcoin og ethereum er relativt stabil og altså ikke kendetegnet ved enorme kursudsving, som den digitale valuta bitcoin især er blevet kendt for.

- Det her handler om at kombinere de bedste fordele, der er ved blokchain og fordelen med det traditionelle finansielle system, hvor stabilitet giver en forståelse for den reelle værdi bag.

- Det, vi har gjort i vores system, er, at vi laver kryptovalutaen dai, som gør det muligt at have en stabil kryptovaluta, så den ikke bare bruges som spekulationsobjekt, men også som betalingsmiddel, siger Rune Christensen i P1-programmet Følg Pengene.

Rejser millioner - i USA og Kina

Rune Christensen gør ikke meget væsen af sig.

Han møder op i radiostudiet afslappet klædt i en hvid T-shirt. Og det er svært at finde en 'her-kommer-jeg-attitude' i hans fremtoning, som man ellers aner hos mange andre iværksættere.

Men bag det rolige ydre gemmer sig en succesforretning, der har fået teknologi-moguler på tværs af kloden til at spærre øjnene op.

Blandt andet har det anerkendte investeringsselskab fra Silicon Valley, Andreessen Horowitz, i Californien skudt over 100 millioner kroner i MakerDao.

Senest har Rune Christensen og MakerDao tiltrukket millioner af kroner fra kinesiske investorer, da der kort før jul 190 millioner kroner ind fra en kinesisk kapitalfond.

Dermed har Makerdao rejst omkring en halv milliard kroner fra tech-investorer.

- Ved at sælge af vores kryptovaluta har vi været i stand til at lave ret store handler med store tech-investorer. Men der er også rigtig mange reelle brugere, der ikke bare bruger den digitale mønt til spekulation og investering, siger Rune Christensen om sit firma, som tidligere på måneden blev udråbt af det store amerikanske erhvervsmagasin Forbes til at være blandt de 50 mest innovative fintech-virksomheder i verden.

Pengene fra Kina skal efter planen bruges til at åbne det asiatiske marked op for den digitale valuta dai, som er kinesisk for 'kapital til et lån.'

Konkurrerer med Facebook

Rune Christensens bud på en stabil kryptovaluta er dog på ingen måde enestående. Blandt andet har Facebook lanceret sin digitale valuta, kaldet Libra.

Men myndighederne har Libra i søgelyset, fordi det netop er Facebook, et enormt multinationalt selskab, som kommer til at sidde på valutaens infrastruktur.

I dais tilfælde er planerne dog ikke, at valutaen som sådan skal have en ejer. Tværtimod er dai bygget op på brugernes præmisser.

Køber man dai, får man nemlig stemmeret og indflydelse.

Han mener, at dai også kunne være en mulighed i lande, som ikke er ramt af inflation.

- Tag for eksempel Danmark, hvor vi har vores eget problem med negative renter. Det er noget, vi har set mange steder i Europa og Asien. Der kan dai ændre de forhold. På grund af strukturen i vores valuta kan vi betale en meget højere rente, end hvad bankerne kan betale, siger Rune Christensen.

Men fortæl mig lige, hvor kommer den rente fra? Hvem betaler dem?

- Der er to sider af det her system. På den ene side er der vores brugere, som køber dai i for eksempel Argentina eller bruger det til at købe ting over internettet. På den anden side er der faktisk også folk, som låner penge, og som genererer den her dai. De stiller valuta til rådighed, og det er den måde, som dai opstår. Det får de et gebyr - eller en rente for.

- Den nemmeste måde at forstå det er ved at sammenligne det med udlån. Banken skaber sine penge gennem huslån. I vores system er det en anden type brugere, som sætter krypto ind i systemet. Nu er det ether. På længere sigt bitcoin og på endnu længere sigt ejendomme og andet, siger han.

MakerDao har knap 100 ansatte. De sidder i henholdsvis San Francisco og København. Den selvejende fond MakerDao har sit udgangspunkt på Caymanøerne.